Overvejelser før du laver en ny hjemmeside

By | september 3, 2016

Overvejer du at få udviklet en ny hjemmeside, vil der være flere ting, som du skal være opmærksom på og tanker du bør gøre dig allerede fra starten af. Der kan være mange faktorer, der kan være med til at afgøre hvad prisen skal være for en ny hjemmeside.

I denne artikel vil du få en indsigt i nogle af de emner, som kan være relevante for dig, der overvejer selv at lave en ny hjemmeside eller investere i et nyt website.

Hvilke elementer er vigtige for mig?

Inden du for alvor går på jagt efter en ny leverandør af din nye hjemmeside, bør du have gjort dig nogle tanker omkring, hvad det er du søger. Sørg for at have opsat nogle konkrete mål for, hvad din nye hjemmeside skal kunne samt hvilke funktioner den skal indebære.

For nogle er det grafiske udtryk enormt vigtigt, mens det for andre i højere grad er vigtigt, at hjemmesiden er blevet optimeret optimalt i forhold til søgemaskinerne, så den nye hjemmeside også kan blive fundet ved relevante søgninger.

Det kan også være, at du har nogle helt specielle behov, i forhold til din nye hjemmeside og adgangsstrukturen – er det en hjemmeside for folk med f.eks. synshandicap, vil hjemmesiden skulle være lavet dem til, så de får den bedste oplevelse.

Alle personer og firmaer har forskellige behov. Derfor er det vigtigt, at du bliver bevidst omkring, hvilke behov du har til din kommende nye hjemmeside, da det vil gøre hele processen med at finde den rette leverandør væsentligt nemmere.

Ligeledes vil enhver leverandør typisk også have klarlagt fra starten af, hvilke behov du har til din nye hjemmeside. Bliver dine behov klargjort fra starten af i processen, vil leverandøren også have nemmere ved at tænke dem ind i løsningen, fremfor hvis du først finder ud af, at du skal have en ekstra funktion med i dit nye website, når programmeringen er startet.

Vær involveret i hele processen

Skal du have programmeret en ny hjemmeside fra en leverandør, så er det vigtigt, at du bliver involveret helt fra starten af. Du skal først og fremmest dele dine tanker med leverandøren omkring dine behov og hvad der er vigtigt for dig.

Desto mere du er involveret i processen fra start af – desto større chance vil der også være for, at projektet bliver en succes og det færdige resultat bliver acceptabelt.

Bruger du et professionelt dansk webbureau, vil du have med erfarne folk at gøre, der også vil kunne komme med input og ideer til din hjemmeside. Du bør derfor også være åben over for nye inputs og ideer udefra, da det bedste resultat ofte bliver skabt sammen med en god samarbejdspartner.

I vil sammen kunne skabe den bedste løsning, hvor dine behov og ønsker bliver opfyldt blandet med webdesignerens erfaring og kompetencer.

Ligeledes er det også en god idé, hvis du selv involverer dig løbende i processen og kommer med konstruktiv kritik samt feedback. Der er altid plads til forbedringer og de fleste vil gerne blive bedre inden for deres område.

Kommer du med løbende kritik og feedback vil det ofte også resultere i et godt slutprodukt. Husk dog også på, at hvis en webdesigner mener at en løsning er den rette, vil det ofte være baseret på lignende hjemmesider eller viden, da de trods alt er eksperter inden for det området.

Vælg et responsivt design

Du bør i høj grad vælge, at få programmeret din nye hjemmeside i et responsivt design. Et responsivt design gør det nemmere for brugere, at besøge din hjemmeside over mobile enheder. I dag bruger rigtig mange også deres smartphone eller tablet til at surfe rundt på internettet. Derfor er det essentielt, at vælge et responsivt design i dag.

Det er ikke længere nok, at ens hjemmeside kun bliver vist ordentligt på en computerskærm. I og med at den også skal kunne vises på mange forskellige skærmstørrelser, vil det også kræve noget mere arbejde.

De fleste webdesignere i dag, vælger dog responsive løsninger, da det er vejen frem i dag. Ligeledes vil du være garanteret en hjemmeside, der vil kunne ramme den stadig voksende mobile målgruppe af brugere.

Domænenavn – undgå æ,ø og å

Dit domænenavn skal helst sige noget omkring din hjemmeside eller virksomhed. Det skal være indlysende for dine besøgende, at de forbinder dig med din hjemmeside, når de hører dit domænenavn.

Sørg for at dit domænenavn rammer din målgruppe på en eller anden måde. Det kan være en vigtig faktor for, at de overhovedet besøger din hjemmeside.

Hvis du kan flette et keyword ind i dit domæne, vil det også være at fortrække. Sælger du f.eks. styrketræningsprogrammer og gerne vil blive fundet på søgefrasen ”styrketræning” giver det derfor god mening, at have ordet ”styrketræning” i dit domænenavn.

Skal du f.eks. have et æ i dit domænenavn, vil det være væsentligt bedre, hvis du i stedet bruger søgefrasen ”styrketraening” i dit domænenavn, da du dermed undgår et æ.

Rent teknisk vil du sagtens kunne bruge æ, ø og å, når du skal vælge dit domænenavn. Det anbefales dog ikke, da der kan opstå en masse andre problemer, hvis du har æ, ø eller å i dit domænenavn.

Dit domænenavn vil f.eks. ikke blive vist korrekt på din gmail. Derudover vil du ikke kunne registrere dit domænenavn på relevante sociale medier, såsom Facebook, Twitter eller Instagram. En anden ulempe er at navneservere ikke kan finde ud af æ, ø og å og der kan derfor hurtigt opstå problemer.

Webhosting

Hos nogle websignere får du også muligheden for at tilkøbe dig webhosting, så de står for at hoste din hjemmeside. Det kan der dog både være fordele og ulemper ved. Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind, når du skal vælge webhosting.

Hvor mange besøgende regner du med, at din hjemmeside får om måneden? Er der nogle dage, hvor der kommer ekstra mange besøgende? Nogle specielle tidspunkter?

Spørgsmål som disse skal du have gjort dig nogle tanker omkring inden du vælger, hvor din hjemmeside skal være hostet henne.

Der findes mange fremragende danske virksomheder, der har gjort sig i webhosting i mange år med stor succes. En af disse virksomheder er Meebox, som de fleste på et eller andet tidspunkt med stor sandsynlighed har hørt om eller stiftet bekendtskab med.

De har nogle af Danmarks billigste priser på webhoteller og du kan for helt ned til 9kr. om måneden være online med din nye hjemmeside.

Et godt valg hvis du f.eks. blot har en blog eller en lille nystartet hjemmeside, hvor du ikke forventer mange besøgende de første måneder efter lanceringen af din nye hjemmeside.

Hvad med prisen?

Prisen er ofte en af de afgørende faktorer for, om man vælger den ene webdesignere fremfor den anden. En afgørende faktor for hvor avanceret din hjemmeside kan blive, vil være dit budget. Det kan være med til både at åbne eller lukke mange døre.

Har du f.eks. 5.000 kroner til rådighed, vil det være begrænset, hvor meget udvikling af en helt ny hjemmeside du vil kunne få for de penge hos langt de fleste webdesignere. Dermed kan en ny hjemmeside hurtigt løbe op i 15.000 – 20.000 kroner – en pris der kan lyde voldsomt stor i manges ører. Sådan er branchen. Skal du have professionelle mennesker til at udføre et stykke arbejde, hvor de har flere års erfaring og har specialiseret sig i præcis det, vil det også have sin pris.

Ofte hænger pris og kvalitet sammen. Er dit budget derfor ikke så stort, vil det kunne betyde, at du bliver nødt til at skære ned på dit ambitionsniveau for din kommende hjemmeside.

Husk ligeledes at ved nogle selskaber, vil du skulle binde dig til dem i et x antal måneder eller år. Ofte med en pris på x antal tusinde kroner. Noget mange ikke er opmærksomme på, når de underskriver en eventuel aftale med et selskab.

Det kan derfor for nogle lyde meget skræmmende at en ny hjemmeside koster 18.000 kroner, hvorimod en årlig pris på 6.000 med en bindingsperiode på 3 år, vil lyde mere spiseligt for langt de fleste. Prisen er stadig den samme, men fordelt over en længere periode.

En god idé er derfor, at forsøge at beregne de samlede udgifter sammen og sætte det op i mod, hvad du kan få hos de forskellige webbureauer. På denne måde vil du finde frem til dem, der kan levere det du ønsker til den helt rigtige pris og forhåbentlig et samarbejde begge parter bliver tilfredse med.