Du vil blive overrasket over hvor få danskere der er som aktivt sørger for at opdatere deres forskudsopgørelse i forhold til de indtægter og fradragsberettigede udgifter. Hvis man glemmer at indberette sine fradrag vil man gå glip af en ”ekstra indkomst”. I denne artikel vil vi komme ind på lidt forskellige ting du kan trække fra i skat, men som mange glemmer at indberette.
1. Håndværker fradrag
Man skulle tro at der ikke ville nogen der kunne glemme at man har et håndværker fradrag, med alt den mediedækning det har fået de sidste mange år. Det til trods er der stadig en masse mennesker der glemmer at få indberettet deres fradrag. Med håndværkerfradraget kan du trække alle mulige forskellige udgifter fra som fx rengøringshjælp, tømrer mfl. Pt. Kan du trække 6000kr. fra pr. år pr. person(mere hvis det er grønne håndværker ydelser). Husk nu at få indberettet det.
2. A-kasse kontigent
En a-kasse er en væsentlig udgift hver måned, typisk mellem 450 til 550 kr. pr. måned. Derfor er det rart at det er en udgift der kan trækkes fra fuldt ud. Dvs. at du typisk sparer ca. halvdelen af din udgift til a-kasse. Det hjælper på at gøre betalingen mere overskuelig. Det er i hvert fald dumt ikke at betale til en billig a-kasse, medmindre man kan klare sig med kontanthjælpen, som jo ikke ligefrem er nogen formue.
3. Børnebidrag
Hvis du har børn fra et tidligere forhold hvor du betaler børnebidrag, så skal du sørge for at få indberettet det som fradrag. Pt er bidragssatsen ca. 1287 kr. hvilket vil sige at du betaler ca. halvdelen af det reelt set. Det er ret mange penge at gå glip af i tilfælde af at man betaler børnebidrag. Det er dog kun den officielle sats der er fradragsberettiget. Alt der ligger over kan du ikke trække fra.
Det var 3 forskellige ting du kan trække fra i skat. Du kan læse og se mere om fradragsberettigede udgifter her.